Filmen fra 1979 hedder “Udbrud” på dansk og jeg har kunnet spejler mig i filmen
Jeg er fra 1967 og filmen er fra 1979 så jeg var 12 år gammel men måske har jeg først set den et par år senere da jeg var teenager. Det ramte ned i mig af mange grunde. grundlæggende er det en “coming of age”-film. Altså en ungdomsfilm i spændingfeltet på vej mod voksenlivet. En periode som kan være brolagt med store besværligheder.
Først lidt om filmen:
Coming of age drama med indlagt socialrealisme følger 4 drenge, hvis er har været stenhuggere i byens stenbrud i en arbejderklasseprovinsby, Dave er vild med cykelsport og alt italiensk, med hvilket han driver sin far til vanvid med. Faren, udmærket spillet af Paul Dooley, er tidligere stenhugger, der nu sælger brugte mandagsbiler til blåøjede studerende på byens collage. Dennis Quaid som Mike spiller en bad boy with attitute rolle. Orkestreret til klassisk musik med mange teknisk veludførte cykelscener. Robin Douglass, som Katherine, collagepigen Dave kurtiserer, krediteres med introducing på forteksterne, men bestiller ikke andet end at se køn ud og pynter da også på pressebilleder fra filmen, men reelt har hun manusmæssigt fået for lidt og arbejde med. Og hendes karriere blev hverken lang eller glorværdig. I slutsekvensen skal stille med et cykelhold for at slå de snobbede collagedrenge.
Kilde: Laserdisken
Du er måske ikke overbevist efter at have læst lidt om den men for mig var den en god film. Fordi..
Jeg var kommet i Italien i min barndom og var meget glad for Italien. Så meget at jeg ofte var i tvivl om hvilket hold i fodbold jeg skulle holde med: Danmark eller Italien ? Bevares, det har sikkert også været krukkeri men jeg følte mig langt bære set og værdsat i Italien end jeg gjorde i hverdagen i Danmark. Jeg drømte mig også til Italien, vi sagde “ciao” hjemme og spiste pasta. Vi taler om 1970érne hvor pasta ikke var helt så almindeligt som nu
Jeg gik på katolsk privatsskole og i 7 klasse kom jeg på Niels Steensens Gymnasium, hvor jeg ikke følt mig hjemme. Det var bedre folks børn i flannel og med Cavalet mapper. Derfor følte jeg mig mere forbundet på drengene fra stenbruddet (jvf filmen) end med de unge løver og løvinder i skolen. Mange havde en idé om hvad de ville være: som far, jurist, læge, psykolog etc. Jeg havde ingen idé over hovedet…som i slet, slet ikke.
Drengene i filmen kender til at føle mindværd. Det gjorde jeg bestemt også. Tyk, ikke god til sport, gik i aflagt tøj – jeg var ikke populær. Hverken hos drengene eller hos pigerne. Helten i filmen finder smukke piger og det gav jo lidt håb…Og drengene sejre til sidst og viser de kan og har værdi. Dét gav sgu også håb !
Flere af skuespillerene blev senere til store navne i Hollywood. Fx Dennis Quaid og Daniel Stern.
Det er nogle år siden jeg sidst har set den (mindst 25 år) og jeg ville gerne se den igen men har ikke kunne finde dem. Det er måske meget godt for jeg ville sikkert blive skuffet og nogle gang skal man ikke gå tilbage men lade mindet står lysende.
anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis Top 10 udstilling