Nyt jakkesæt fra Deerest i København

Jeg synes, at jakkesæt kan og skal være både pænt og behageligt så derfor gik jeg til Deerest

Det er nu nogle år siden jeg havde jakkesæt – i mit forrige liv, før MS – og når sandheden skal frem (og det kommer det hvad enten man kan lide det eller ej) gik jeg ikke ofte i jakkesæt. Jeg havde nok en idé om at jakkesæt var for shipping- og bankfolk med karriere. En karriere havde jeg, omend lidt modvilligt, men kunne ikke lige relatere til ideen i mit hoved og følte ikke det var mig.

Det var jo en idé i mit hoved og langt fra virkeligheden så sidste år fik jeg købt et blåt jakkesæt og i år har jeg købt et gråt. Begge hos Deerest i København. Dereest blev valgt efter, synes jeg grundig, research. Både på internettet og i den virkelige verden. Internettet synes jeg er godt til at skabe sig et umiddelbart overblik men ville aldrig købe der.

Jeg vil både se og røre ved tingene og så er det vigtigt, at man kan få hjælp og rådgivning. Og lige meget hvad kan du godt forberede dig på, at der skal laves tilretninger ved fx arm- eller benlængde. Dér bliver det nemmere, synes jeg, hvis der kan sættes nåle i butikken når du prøver det og at de har mulighed for at lave de tilretninger, der skal til.

Jeg kan gode lide at man hos Dereest kan mikse og matche. Dels størerelser – en størrelse i buks, en anden i jakke – og måske passer buksen i sæt Y dig bedre end den i sæt X hvor jakken kommer fra. Det giver jo noget fleksibilitet så man kan opnå det bedste resultat.

For det er jo en lille investering man foretager. Bevares, formentlig ikke en der truer dig med personlig konkurs. Men alligevel. Og du investerer jo ikke bare penge men i din ydre fremtoning som påvirker dig i det indre også. Føler du dig velklædt gør det noget godt for dig selv, du ranker ryggen.

Du har mulighed for at få lavet både made-to-measure (MTM)og ready-to-wear (RTW) med tilpasninger. Jeg er på den sidste model men kunne da forestille mig at “upgradere” på et tidpunkt. Jeg føler, at jeg er trådt ind på en sti, på en vej som godt kunne udvikle sig i retning af MTM – men pt er jeg godt tilfreds med RTW og synes med de mange muligheder for skræddertilpasninger, at det fungere for mig. Og mit budget ikke mindst.

Deruover føler jeg, at jeg skal have større viden og bedre greb om min stil, således at jeg ville kunne indgå i en fornuftig dialog med “skrædderen” (målermanden). For det bliver en dialog, hvor man sammen skal finde frem til det optimale i situationen. Derfor er det vigtigt, at man ikke bare finder den første den bedste. Det er helt som at finde den rigtige fotograf til at lave dit portræt for noget smitter af fra fotografen – og skrædderen.

Det her spiller ind i min stigende interesse for herretøj, som jeg tidligere har skrevet om. Men det er også vigtigt for mig, at det ikke, om jeg så må sige, tager overhånd så jeg pludselig ikke er velklædt mere men ifører mig et kostume. Eller at jeg bliver så pernitten at 3 mm for lange bukseben kan holde mig i sengen og jeg vil afvise at gå ud. Det kommer heller ikke til at ske, for jeg har ikke genet til perfektion i mig og mener jo, at slips skal bindes med en del nonchalance. Det passer mit temperament bedst.