Planlægger du dine tøjkøb ?
Mange af mine tøjkøb har været spontane og dermed har der været fejlkøb…
Jeg tror ikke, at jeg er så meget anderledes end de fleste når det kommer til tøjkøb.. Man har fri, gå lidt omkring og ser på butikker. Man ser et stykke tøj – “det er fedt!” – lige det man mangler. Det kommer med hjem og så viser det sig måske at dét tøjkøb ikke var helt gennemtænkt.
Det har nu aldrig, som i aldrig-aldrig, været sådan at prismærket ikke er taget af og det er røget i skabet for at bliver smidt ud to år senere uden at være brugt. Aldrig ! Det synes jeg er uhyggeligt spild og på alle måder forfærdeligt.
Mere nok, at nogle gange bliver man ikke rigtig glad for det. Det passer måske helt i størrelsen, passer ikke til ret meget andet man har og det klæder måske heller ikke en nu, hvor den stormende forelskelse har lagt sig ? Eller det vise sig, at jeg måske havde mere brug for en par nye Chelsea-boots end nye loafers…
Det er en svær ting. På den ene tid skal der være plads til spontan begejstring og på den anden siden er jeg ikke meget for fejlkøb… det er noget rod og spild.
Så derfor forsøger jeg nu at være mere specifik og planlæggende i mine indkøb. Nogle gange tænker jeg så meget over det, at det IKKE bliver til noget. Jeg går i stå, pladen kører i hak og jeg kan ikke træffe en beslutning. Dér er jeg glad for at min hustru lige kan give mig et kærligt skub (eller los i røven!)
Nu har jeg mit tøjmanisfest som rettesnor men det kræver jo faktisk mere. For det siger intet om hverken hvormeget eller hvilken stil…og netop stil er saftsuseme svært !
For hvad er en stil ? Og hvad er min stil ? Jeg har aldrig defineret en stil til mig selv. Jeg går bare i noget tøj som jeg er synes er behageligt og som klæder mig….(bilder jeg mig) Men jeg er jo med på at der er mere i det end bare dét.
Vigtigt for mig er at min påklædning afspejler mig. Og nogle gange er jeg til flannels bukser, skjorte og slips. Andre gange fløjsbukser og enhøjhalset sweater. Heller ikke dér tror jeg, at jeg skiller mig meget ud.
Men jeg tænker over det og kaster ikke noget tilfældigt på kroppen. Ikke bare det, som nu er rent og ligger øverst. Jeg har heller ingen “uniform” eller “signatur-look” som fx Steve Jobs havde det (det var ikke et tilfældigt look!). Det passer ikke mit temperament sådan at låse mig fast på eet look. Selvom jeg erkender at det kan være både nemt og økonomisk. Men nej tak 20 par sorte sokker i skabet. Så heller leve med tvivlen og usikkerheden.
anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose musik Paris rejse tanker tennis udstilling

