brudstykker fra hukommelsen

Jeg ved at jeg ikke kan stole på min hukommelse – brudstykker, fragmenter og tanker dukker tilfældig op

Jeg husker at man gjorde sig klar, måske drikkede mod til så man turde spørge…

Jeg husker de friske sommermorgener hjem fra byen. Man stoppede ved en bager og købte brød fra bagdøren med hjem. Til mor, som altid var vågen og ikke havde sovet ventende på at høre nøglen i låsen.

Frisk morgenbrød var populært. Og lettelsen over jeg ikke var slået ned, kørt til udpumpning eller have taget stoffer var stor.

Fornyelig var jeg kort til en polterabend. Elsker energien i København en lørdag aften. Den minder mig om min ungdom som er blevet til efterår

Natten er ung – jeg er der bare

Jeg har altid godt kunne lide blade og magasiner. Ofte bladre jeg bare. For inspirationen.

Pt har jeg et abonnement på @therake . Et magasin på engelsk med interviews, omtaler og en mængde reklamer 😊

Jeg har ikke råd til noget der reklameres for i det magasin. Det er heller ikke vigtig ! Jeg nyder de mange flotte billeder, portrættenrr, omtalen af produkter af høj kvalitet – livet føles lidt bedre…

Ofte har jeg dem liggende længe, bladre lidt, lade det ligge lidt. I et roligt tempo.

Internationale magasiner kan ofte noget danske magasiner ikke kan. Naturligt. Danmark er et lille land, lille sprogområde og et lille marked.

Jeg bliver træt af, at det ofte er de samme personer der omtales og jeg får det kedelige indtryk at det er vennerne der finder vej til artiklerne.

Vi klapper og aer hinanden. Men sådan er det nok ikke? 

Med ærlighed redder man sin relation

En god ven gennem mere end 27 år, som jeg regner for en af mine bedste venner, reddede vores relation med ærlighed.

Kort fortalt havde vi kendt hinanden fra en fælles aktivitet og så er det naturlige næste skridt ofte at forsøge at involverer vores partner. Vi gav det et skud – min ven var ærlig efterfølgende at sagde, ikke ordret, at det nok kun var ham og jeg fremover.

Det er jo ærlig snak og vi har nu gennem i 25 år + mødtes, bare ham og jeg. Spist frokost sammen, drukket sammem og talt sammen.

Jeg sætter utrolig stor pris på min ven.

anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis udstilling

Skriv en kommentar