Igen i år blev DM for hold i indendørstennis afholdt hos KB Tennis på Frederiksberg og igen med hjemmeholdet som vindere hos damer og herrer
Alt gik efter planen. KB vandt både hos herrene og hos kvinderne. Forholdsvis ubesværet så det ud her i 2025 så resultatet blev som i 2024. KB Tennis tager det hele. Der var fire hold med i medaljespillet både hos damer og hos herrer og ret beset var der hold, som ikke har niveauet, men det er et tilbagevendende problem at bredden er for smal. Men når det er sagt er bolden jo rund så helt uden overraskelse var det ikke.
Victoria Andersens fine indsats mod Laura Brunkel, Sophia Ragus vandt over Elena Jamshidi, Patrik Munkhammars vandt over Sebastian Grundtvig, Nikolai Katic tvang kampen mod Philip Hjorth i en Match Tie Break. Måske var der andre for jeg så bestemt ikke det hele.
Der er ting som irriterer mig meget. Jeg synes Dansk Tennis Forbund gør en dårlig figur og arrangementet spiller heller ikke helt. Men det er på den anden jo også kun klubkammerater, familiemedlemmer og meget få tennisinteresserede som mig, der kommer. Så det kan være ligemeget ? NEJ. Det kan det ikke !. Man skal tage sig selv alvorlig for at andre tager een alvorligt.




Fx er billederne, som ledsager pressemeddelser og nyhedsindlæg på forbundets hjemmeside, elendige. I en verden hvor billeder er vigtige og fylder meget er det bare ikke godt. Du kan her downloade alle de billeder som forbundet har taget i weekenden. Generelt ikke godt og der ikke været tid, eller tanke på, at omdøbe dem til noget sigende fremfor “IMG xxxx.jpg” og der er ingen nøgleord i metadata. Der er exif data men intet om hvem, hvor etc.
Det kan gøres meget bedre. Fx var Kenneth Jessen aka sportsfotograf.com til stede for at levere billeder til fx Tennisavisen. Han er rigtig dygtig og kender spillet. Om der er årsager til ikke at benytte ham ved jeg ikke. Men han kan gøre det så meget bedre !
Det er også symptomatisk, at selv TV2, som normalt dækker tennis internationatl så fint ikke nævner DM finalen med et eneste ord. Det hele på trods af at nationalhelten, Elmer Møller fra Davis Cup kampene i januar mod Serbien spillede begge dage. Men TV2 Kosmopol da, som hører til på Fredriksberg og dækker begivenheder i hovedstaden så ? Niksen. Ikke et ord. Der er ikke hul igennem til medierne ?

Så er der nogle ting om selve arrangementet og måden det er sat op på som ikke spiller. Fx er nogle af dommerstolene sat sådan op, at du som tilskuer ikke kan se hele banen fra stolene som er sat frem til tilskuerne. Dog ikke på bane 4 hvor stoledommeren sidder på den modsatte side af tilskuerne. Det skyldes nok at stolen er sat op ved zenniz standerne men hvorfor når dommer kan se det hele, også replay ved challenges på en iPad ?


Dette er billeder fra livestream, som KB står for og som de har fået med da de købte Zenniz. Men det er ikke godt ! Der en kun en vinkel og det orker man jo ikke. UTR, som laver stævner i Danmark livestreamer har et crew som bruger flere kameraer og live producerer. Man kunne begrænse livestream til een bane og så gøre det godt istedet for det juks ? Der er jo en grund til at SportsLive oftets havde tre kameraer og aldrig mindre end to på.
Dommerne er ikke alle danske, fint nok for der er ikke nok stoledommere i Danmark, men de fleste taler lavt. Meget lavt. Så man ikke kan høre scoren og zenniz standerne vender ikke ud mod publikum men er vendt i banens længderetning så spillerne kan se score (tro mig, de ved godt hvad stillingen er !)
Så er der boldbørnene…Jeg kan forstå at man i 2025 har skaffet boldsamlere fra forkellige klubber og ikke kun fra den arrangerende klub som jo er KB og som det plejer at være. Sympatisk tanke ! Men det duer jo ikke med bare een eller ganske få timers instruktion. Og nogle virker for små til at forstå en instruks. Fx var der om lørdagen en som løb frem og tilbage bag spilleren når spillet var igang. Stoledommeren var nødt til at stoppe spillet og pointet spilles om. Det gik også skidt med at sende bolde frem og tilbage til serve enderne. Det duer jo ikke. Det er medaljespil i Elitedivisionen i Danmarks 8. største sportsgren. Forstil dig det i Superligaen i fodbold ? Det sker ikke for man tage det alvorligt. Det skaber unødig frustration og nogle børn blev kede af det. Bevares, de kan ikke trænes to gange om ugen i fire måneder som man gør i French Open men mindre kan gøre det. Bare hvis man hævede alderen lidt – og er der ikke børn nok så brug voksne. Det gør man i Indian Wells og i Madrid bruger man modeller (lad være med det !).
Jeg er klar over, at jeg har et kritisk blik. Måske for kritisk ? Men alt hvad der er værd at gøre er værd at gøre godt. Og kan eller vil man ikke det – så lad helt være. Jeg er også med på at forbundet med indtægter på bare ca. 21.5 mio kroner i 2024 har nogle begrænsninger. Men mange ting behøver ikke koste formuer eller sågar koste noget. Hvis du fx ikke kan lave en gode livestream så lad dog være ! – de få som har fulgt med overlever nok.
12-03-2025
PS: Vil du med egne øjne se at Kenneth laver bedre fotos end forbundet gør så se galleriet med billeder hos Tennisavisen:
anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis udstilling