Firenze var bestemt et besøg værd

Først i maj måned 2026 kom vi til Firenze i Toscana for første gang

Vi har nok ikke været i Firenze før fordi vores interesse ikke har været stor nok. Den er den eneste forklaring jeg har for Firenze i Toscana har været på kortet længe. Men alt er jo et spørgsmål om valg for man kan jo ikke det hele. Eller vi kan ikke det hele. Men nu blev det til noget og det har vi ikke fortrudt.

Vi havde, som vanligt, ikke planlagt en masse. For os handler det om tage det roligt, tage ind, god mad og vin. Det er vi ret gode til. Det eneste planlagte var et besøg på Galleria degli Uffizi. Med mere end to millioner besøgende hvert år er det et af de mest besøgte musset i verden. Med værker af fx da Vinci, Michelangelo, Rembrandt, Caravaggio og Botticelli. Vi havde købt billet og fået en tid. Mængden af mennesker er enorm og jeg har aldrig oplevet så dårlig en luft på et museum. Tung og kvælende. Det kan jeg slet ikke have så det blev en forholdvis kort besøg. Flot er det og der en basis for et besøg på mange timer.

Detr tage to timer at flyve dertil og det passer mig fint. Og så var det utroligt nemt at komme ind til byen. Vel 20 minutter med at letbane for ca 2 euro – vupti, du er midt i byen !

Byen har omkring 400.000 indbyggere og er meget overskuelig, mange butikker, gode restauranter og museer.

God mad og vin betyder noget. Ret meget så her par ord om det generelt og lidt specifikt.

Mad generelt

Altså generelt får men ikke dårlig mad i Italien og da slet ikke i Toscana. Råvarerne er så utroligt gode ! Det kommer jo ikke af sig selv. Hvor vi i Danmark opfostret grise på rekord tid, hvis ikke vi sælge dem som smågrise til udlandet, bliver der lagt vægt på tradition og velsmag i Italien. Som kok handler det ikke om at tilføje noget men om at gøre så lidt som mulig og lade råvarerne tale. Tag fx en caprese salat: tomat, mozzarella, basilikum. Bum.

Og vinen de får lavet i Toscana er jo bare fantastisk ! Vi spiste fx på Antico Bottaio og Antico Fattore som vi synes lavede god mad. Havde en god betjenning og en god atmosfære. Ikke Michelin stjerner mad men godt og velsmagende.

Det som overraskede mig var den meget kød. Jeg har aldrig rigtig oplevet oksekød i Italien. Men her er det en stor ting: Bistecca alla Fiorentina, fra Chianina-kvæg, der avles i Val di Chiani nær Arezzo i det vestlige Toscana. Det var bemærkelsesværdig. Bøffer på mere end et kilo fløj over disken i en rasende fart. Og vildsvin 🙂 Samt naturligvis kanin, som vi underligt ikke nok spise meget af i Danmark.

Og så var der en mærkelig idé: Bruschetta og en aperol spritz for 5 Euro ! Det så vi flere steder. Og til min undren var der flere som drak en aperol spritz til deres mad – altså en pastaret med en aperol til. Jeg forstår det ikke !

Utrolig arrogance og ineffektivitet på Gilli

Den italienske infektivitet er nok mest en kliche, sådan bredt set. Jeg har været mange gange i Italien men dette var uden lige. Vi besøgte Caffé Gilli, som er fra år 1733, for en drink.

Det virkede total uorganiseret og de havde mere travlt med at tale med hinanden, tale i walkie talkie og se travle ud. Men fik udrettet meget lidt. Det var grufuldt at være vidne til. Nogle af de ansatte have en dårlig attitude. Muligt at stedet er fra 1733 og med lang historie og jeg forstår, at man kan være glad for og stolt over at arbejde et historisk sted men det berettige ikke den arrogance, der blev udvist.

Jeg kommer der ikke igen

Til grisefest på Buca Mario

I København havde vi fået anbefalet et par restauration fra en italiensk tjener på et hotel og restauration i indre by. Den ene var Buca Mario hvortil vi havde en reservation.

Der er seating kl 19 og kl 21. Du står i kø udenfor, der kommer en tjener og tjekke din reservation og giver et bordnummer. Vi fik nr 45. Der skal betales et depositum på 250 kr per person så det er om at dukke op. Det er også dårlig stil bare at udeblive !

Total fyldt lokale og cirkus Buca Mario kunne gå i gang. Tjenere der jonglere lidt med peberkværne, tjener der synge ved bordet til mobiltelefonen, lyset der bliver slukket og der kommer en falsk kage med et lys for der er en som har fødselsdag (dem var der så tre af den aften…) folk klapper i takt, der tage billeder med de store bøffer, bøffen holdes op og du bliver opfordret til at bide i den for det giver et godt billede…jeg kan ikke have det !

Buca Mario har været i gang siden 1886 og har på et tidspunk i dette århundrede haft en Michelin anbefaling. Men jeg synes ikke det var godt. Det var for meget af den og min osso buco var overdynget med en meget stærk tomatsovs. Jeg kunne ikke se kødet og jeg kunne hele ikke smagen den. Og hvis ikke man kan smager kødet hvad er så pointen med en kødret ?

Da vi forlod stedet fik vi alle et forklæde med hjem påtrykt et billede af Buca Mario…hvilken rædsel.

Ubegribeligt at det blev os anbefalet af en italiener fra Firenze. Det var ikke en eneste italienskk gæst men mange amerikanere, grækere, svenskere, danskere og asiater.