jeg har en svaghed for hatte

Ingen går med hat mere og jeg synes det er synd for det kan se fantastisk ud !

Jeg husker min morfar. Lige meget hvor han gik havde han altid hat på. Selv når han slog græs i sommerhuset. Sikkert også af praktisk årsager for han var tyndhåret sp for at beskytte sig mod solen ? Men det har helt sikkert også være noget æstetik i det.

Se billedet (hvor han er meget yngre end jeg husker ham – og uden hat !)

Læg fx mærke til, hvordan sokkerne matcher hans bukser. Det er ikke tilfældigt og læg mærke til den meget nonchalante måde han sidder på.

Selv har jeg egentlig altid haft en svaghed for hatte. Ikke moderne caps med stort logo eller dum tekst. Men har ikke gjordt mig meget i det men for et par år siden købte jeg to kasketter hos Petitgas i indre Købehavn. En vidunderlig butik siden 1857. Her får du råd, et smil og en kæk bemærkning – og du kan prøve hattene. Det går ikke online…

Jeg har en kasket i Harris Tweed og en i silke. En til vinter og en til sommer.

I år har jeg set på en Panama-hat (som ikke kommer fra Panama…) og på en Fedora fra Borsalino. Begge klædte mig synes jeg 🙂

Men jeg har ikke købt. Endnu.

Og hvorfor ikke ? Fordi jeg er usikker på hvormeget jeg vil gå med dem. De koster lidt penge og, synes jeg, for meget til at de bare ryger ind i bunden af skabet.

Generelt synes jeg man skal bruge det man har eller køber. At købe og så ikke bruge det er forkert.

Altså skal man bruge hatten mere end til festlige lejligheder såsom en tur i Operaen eller flaneren på La Croisette i Cannes. Det skal blive en del af en og det skal føles naturligt. Og det er dér jeg har tvivl.

Jeg vil gerne være velklædt men jeg vil IKKE have en følelse af eller bliver set på som en, der holde frokostpause fra et variete show på Broadway.

Så jeg er stadig i tænkeboks…

anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis udstilling