2024. Et godt år på mange måder.

Status på 2024 viser sorte tal på bundlinien med enkelte blodrøde afdelinger

Det er altid sjovt at se lidt tilbage. Nogle gange har jeg en tendens til at se for meget og for langt tilbage men altså…status på 2024. Det har ikke været helt skidt og trods fortrædeligheder er året gået i plus.

Rejseaktiviteten viser et klart plus. Barcelona, Sanremo, Paris. Spanien, Italien, Frankrig. Treenigheden. De lande som vi oftest besøger og gør det med stor glæde. Afstanden, vinen, maden, sproget, kulturen.

Jeg har ikke behov for hverken New York eller Bali – selvom der utvivlsomt er dejligt. Jeg har ikke lyst til at få dum mås i Calcutta eller hepatitis i Zimbabwe. Og jeg gider ikke flyver langt. Ikke grundet klimaet men jeg orker næsten ikke at flyve mere. Det er blevet en rædsom oplevelse, som tager for lang tid. Alternativet til fly er sparsomme. Jeg kan blive hjemme…jo, men nej tak.

Jeg vil ud og se. Ud at smage.

Helbredet

Er det muligt at gøre en slags status uden at nævne helbredet ? Jo, det er det.

Sporten kort

Jeg har vanskeligere ved at se en fodboldkamp. Både på TV og på stadion. Jeg kan godt lide at se sport på stadion men jeg vil gerne sidde ned – det duer ikke med 2500 tilskuere hvor der kun er siddepladser til 1200 – og jeg gider ikke stå i kø i hele første halvleg for en stadionplatte. Eller få øl i nakken eller et romerlys i øjet. Og så bliver jeg mere stædig og bevidst. Den lokale fodboldklub, som spiller i 3. division, har valgt at lave en sponsoraftale med et bettingfirma. Uansvarligt og jeg forstår det ikke. Så bliver jeg væk.

Jeg kan godt lide tennis. Både at se det og fotografere det. Mht til at se det blev det til en tur til Paris Rolex Master – oh la la ! Og jeg har fotograferet tennis i Danmark nogle enkelte gange. Ikke nok men jeg har ikke haft energien og så er der det med min rastløshed og ønske om at gøre det bedre og andeledes. Som med alting kræver det øvelse, øvelse og mere øvelse. Selvdisciplin er ikke min styrke.

Ellers noget ?

jo, der er sket en masse og jeg og vi har haft virkelig gode oplevelser. Her vil gerne nævne et besøg hos Dior i Paris – det var noget særligt.

Jeg vil også gerne nævne en workshop med Sony i sportsfotografering. Det var en workshop jeg lærte noget af. Eller får jeg ikke fotograferet meget. Lysten og energien svigter ofte.

Og så er jeg glad for, at jeg fik lavet en bog med en håndfuld billeder fra Paris. Der er den version jeg  viser på her og så er det den version jeg fik trykt i nogle eksemplarer til os – den indeholder billeder af os, familien Wessmann. 

Musikalsk var jeg nødt til at aflyse koncerter men fik jo endelig set Depeche Mode. Og et gensyn med The The.

2024 var et godt år. Som også 2025 bliver det.

 

anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis Top 10 udstilling

Skriv en kommentar