Paris kaldes også lysets by og for mig skinner og lyser den stadig op
Det er ikke fordi jeg lider af vinterdepression som sådan men har været ramt af udlængsel. Efter at rejse. Efter Paris. Det var nu et år siden vi sidst var i byen men det føltes som meget, meget lang tid siden. Et sted føltes det næsten skamfuldt at have det sådan for 2025 bød jo på rejse til Paris, Rom og Sanremo. Og det er jo luksus og alligevel syntes jeg det var på tide at få SAS bonuspoint.
Vi har været i Paris nogle gange nu og den virker meget hjemlig. Byen med dens Metro og busser er også nem at komme rundt i. Hver gang besøger vi noget kendt og noget nyt. Der er en værdi i en besøge et sted eller en restaurant flere gang ligesom der og er en værdi i at se ting men ikke har set før. Når man har været et sted før har man måske det det indlysende og kan orientere sig anderledes.
Og der er en glæde ved at være kommet et sted og der bliver hilst på een, givet hånd og måske der bliver budt på et glas.
Maden var dejlig
Frankrig er kendt for deres gode mad, deres bistroer og top restauranter. Men der findes også noget virkelig skidt som vi forsøger at undgå. Det lykkedes igen.
La Petit Périgourdine ( Den Lille Pige fra Perigord) var et nyt bekendtskab . som vi gerne fornyer. Rustik, landlig og meget velsmagende mad ! Lige inde for døren er et dueslag med navneskilte og der i rummet ligger en mundserviet. Det er til venner af huset…herligt !
Le Proscope er fra 1686 og er en af den ældste caféer i Paris. Den lever i høj grad på den historie og turister. Servicen var mangelfuld som maden. Dér kommer vi ikke igen.
Le Bon Pourçain er et lille sted i en mørk gade ved Luxembourg Haven. Men hvilket sted, hvilken mad ! Den er også nævnt hos Michelin . Som nævnt et lille sted hvor maden bliver lavet et et meget lille køkken som du har har udsyn til. De to kokke arbejder stille og roligt, uden meget kommunikation. Som et urværk !
La Rontonde Montparnasse er et sted vi kommer hver gang vi er i Paris. Stemningen er livlig men ikke så hektisk på La Gaupole på den anden siden af vejen. Maden er god og betjeningen ligeså. Har du læst “Til bords med kunstnerne i Paris” af Signe Wulff (kan anbefales!) bliver besøget endnu mere sjov.
København kunne lære af parkerne i Paris
Bevares, vi var heldige med vejret ! 17 grader, ingen regn, ingen vind.
Parkerne var fyldte med mennesker. Unge, gamle. Lokale, turister. Der er altid liv i parkerne. Der er masser af bænke og stole og folk spiser frokost, læser en bog, slikker solskin eller taler sammen. Eller de er aktive fx i Luxembourg Haven med at spille tennis, bokse, udøve tai-chi, de spiller skak, de løber, går stavgang etc. I sammenligning minder de danske parker om kirkegårde: dødkedelige.
Ingen tur til lysets by uden at besøge Luxembourg Haven men denne gang vi fik vi også set Monceau haven, botanisk have samt Square du Temple i Marais.
Butikkerne vi besøgte og som gjorde os glade
Store byer som fx London, Rom og Paris har naturligvis et større kundeunderlag så der er mulighed for mange små butikker. Butikker som har specialiseret sig i fx sokker. Og jeg elsker det ! En forretning kun med herresokker som Mes Chausettes Rouge . Det er viduderligt nørdet på den gode måde. Der er sokker i alle størrelse, i alle farver men nok så væsenligt i forskellige længder og i forskellig materialer som uld, silke, bomuld og linned. Altså sokker til forskellige årstider og forskellige påklædninger.
I butikker mødte jeg Jannik fra Stockholm. Heller ikke i Stockhold har de sådan i forretning og han købte uldsokker for i Sverige kunne han kun købe sorte eller grå. Lyder det bekendt ? Et dejligt besøg ! Og jo jeg købte forskellige typer til at teste af. Sidste år fik jeg hjembragt nogle strømper i fil d’Écosse, men der er for kolde til det danske efterår og den danske vinter. Så det blev til uld men også strømper i linned til sommeren.
I mine tidligere besøg er jeg gået forbi en butik tæt ved Saint Sulspice kirken, som laver skjorter. Jeg har kun kigget vinduer men nu gik jeg ind, købte et slips og fik er snak om skjorter. JLR får syet skjorter i Italien og i Portugal og du kan få det præcis som du vil have det. Efter dine mål og ønsker. Prisen varierer efter stoffet men starter ved 178 euro. Sjovt nok havde de en kunde i Danmark allerede…og måske får de en mere 🙂
Og så kan jeg godt lide at der er mennesker og betjenning.
Bymuseet i Paris er også et besøg værd
Paris har naturligvis et bymuseum som fortæller om byens historie. Ligesom København har det. Men i Paris er der gratis adgang ! Det burde der også være i København, hvor det pt koster 110 kr for en billet ! Det er jo en sindsyg pris. Nå det er gratis kommer byens egne borgere også for at lære om byens historier og det gør turister naturligvis også. Det er en god ting at man ved noget om den by, man er en del af. Enten som indbygger eller som besøgende. Men det er typisk dansk. Jeg er også utilfreds med at det skal koster 150 kr for at komme på Nationalmusseet – det museum, som indeholder den danske historie. Der burde igen være gratis adgang og så særudstillinger, hvor man kan kræve betaling.
I en museets gårdhave var der en glimrende café. Et museumsbesøg kræver ofte en kop kaffe 🙂
Operea i Bastille : Tosca
Igen havde vi bevæget os til Bastille og købt biletter til en Opera. Denne gang “Tosca” af Pucini.
Selve bygningen for Bastille Opersa har jeg hørt om omtalt som et “indkøbscenter i provinsen” og bygningen er bestemt ikke køn. Som ofte i Frankrig er det en noget ombrust bygning som du kan læse her.
Kunne jeg lide operaen ? Nej. Men det er min fejlt for jeg ikke sat mig ordenligt ind i operaen. Det er man nødt til.
Sang de godt ? Sopranen Angel Blue var fantastisk ! Hun har også tidligere optrådt i Danmark.
Scenografien ? Fungerede godt og meget bedre end i Turandot.
Iøvrigt er det fascinerende med de mange forskellige mennesker. Ung og ældre. Nogle om har klædt sig meget pænt på og nogle som ikke har. Lokale og turister.
anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis udstilling