Dagene tager hinanden og jeg vil gerne huske oktober 2025 for den var virkelig god og udover det sædvanlige
Tiden flyver af afsted og man synes man laver og oplever en del men sådan virkelig huske det kan jeg sjældent. Man jeg har en fornemelse af oktober måned i det herrens år 2025 som værende god. Derfor forsøger jeg, i samarbejde med min kalender, at opsummere, at gendanne, at huske den måned. For det fortjener den.
Jeg mødes med mellem rum med nogle venner jeg fik på EFG i 1984. EFG ? Erhvervs Faglig Grunduddannelse. Handel og Kontor. Vi har 23 elever. Fire drenge. Hvor de tre fandt sammen.
Det er noget særlig at have venner fra ungdomstiden, som er definerende for mange. Det var min tid med de tre drenge også.
Nogle kalder det for “livsvidner” Det er jeg ikke umiddelbart fan af. Et vidne opfatter jeg som en betragter, en passiv tilskuer, en observatør. Og der er de ikke. De er mere. De har været aktive aktører. I nogle periode mere and andre. Det er nok bare mig.
Mad er en alvorlig sag
Oktober har også budt på en del restaurantbesøg. Bistro Central, Le Grand Rouge, Le Petit Rouge, Spisehuset Brøk, Famosi e Galosi, Aamanns 1921, Peter Lieps Hus, 3 x Fru Nimb, Salon, Apéro. Det har været meget. Og dejligt. Jeg og vi kan godt lide at gå på restaurant.
Med forskellig afsæt. Noget har vi ikke valgt, noget er vi blevet inviteret til. De har hver især sådan set gjort det godt. Med de forudsætninger og det koncept de nu har. Klart at man kan og skal forventer mere af Aamanns med en Michelin anbefaling end af fx Le Grand- og Le Petit Rouge. Så noget har været en oplevelse. Andet “bare” godt og det skal man ikke kimse af. Nogle gange er mad en oplevelse og andre gange “bare” godt. Mange besøg på restaurant kan godt gøre en blasert.
Blasert:
utilbøjelig til at blive begejstret eller imponeret over noget; sløvet over for indtryk
Kilde: Den Danske Ordbog
Jeg kunne godt fortælle lidt mere om de enkelte steder. Både om maden og ikke mindst betjeningen. Nogle gange skriver jeg direkte til dem med feedback. Ikke klager med tanke om kompensation. Nej, feedback. Jeg skriver aldrig på Facebook eller Trustpilot. Det synes jeg er nederen. Se “det har ligget lidt stille med anmeldelser“
Mig og Tante MS
Jeg har som bekendt sclerose – MS. Det er ikke nyt. Siden 2009. Cést la guerre.
I oktober var jeg på Roskilde til det årlige, store eftersyn. Gå på line, blive stukket og prikket, “følg min finger” etc etc. Og det er jeg glad for Nu hvor jeg selv tager min medicin og selvhenter den kan det godt føles som jeg er alene min MS – Jeg savner det menneskelige i min MS behandling
Nogle gang har jeg oplevet det som lidt tidsspilde. Et ritual uden det store indhold men mere for, at der kunne skrive “noget” i journalen og i Det Danske Scleroseregister. Og det er vigtigt. Men ikke altid vigtigt for mig i situationen.
Men dette besøg, hos ny neurolog, var godt. Jeg fik ny medicin mod smerter primært i benene og det virker hos mig. Det er godt.
de store følelsers musik
Det er naturligvis opera som vi igen oplevede i operaen i København. Død, kærlighed, jealusi, bedrag, mord. Det er opera. Kort fortalt store følelser og store dramaer !
Tre timer. Levende musik. Ingen tog billeder, ingen fadøl og ingen snak. Usædvanligt.
De to operaer passer tematisk godt sammen. Jalousi. Af den heftige slags med folk som dør.
Jeg er ikke kyndig ud i opera men kan bare godt lide det. I afmålte mængder. Nu har jeg hørt et par operaer på Det Kgl. Teater og de sætter oplevelsen med “Turandot” i Paris i relief. Der var bedre sangere i Paris men scenografien i København har begge gange været bedre.
Mht til sangerne var der to som skilte sig ud. En for det gode og en for det mindre god. Caitlin Gotimer som Nedda i Pacliacci var rigtig god syntes vi ! Den mindre gode vil jeg lade forblive anonym da jeg jo sådan set intet ved om det. Men der er også uretfærdig for du kan se den fantastiske arie med Pavarotti på Youtube og med Freni som Nedda i en Decca optagelse.
Jeg er vant til at man skal se et band eller en solist. Der ved man lidt hvad man får men i opera er der forskellige solister på. I går var det alt Gotimer som sang Nedda. I dag er det en anden…Det giver ikke mening for mig at tjekke det ud inden jeg bestiller billet for jeg kan ingen navne.
Vi har bestilt billet til operaen “Tossca” på Bastiille Operaen i Paris i 2026. Alt er timet og tilrettelagt.
Mig og SoMe
Jeg skal ikke gøre mig bedre end de fleste. Jeg har været og er på de såkaldte sociale medier. Og har i perioder være flittig bruger. Jeg kom i sin tid på Facebook fordi mine børn gerne ville på og jeg tænkte, at så måtte jeg se, hvad det var. Der var en del hype om det på jobbet og jeg rystede på hovedet af det. I sandhed ryster jeg ofte på hovedet af nye ting :-). Men så bliver man grebet og hængende.
Jeg bruger ikke rigtig Facebook mere men havde jo den vane lige at tjekke…dum vane. For at gøre det nemt for mig selv at stoppe den vane valgte jeg at deaktivere. Også messenger, hvilket ikke var planen, men den som vil i kontakt med mig kan ringe, sende SMS eller mail. Det fungerer for mig og jeg savner det ikke. Jeg skal have slettet helt.
Det er ikke et korstog mod sociale medier elle Facebook. Men tingene skal give mening for en og gerne også lidt glæde.
Nu er jeg på BlueSky og Instagram .
I biografen
Det er også blev til “Den Sidste Viking. I Grand teatret.
En herlig film som jeg skal se igen for at få det hele med. Masser af god humor. Og lidt mere, lidt at tænke over. Derfor skal jeg se den igen.
Filmen er virkelig godt castet ! Skuespillerne passer perfekt til deres roller. Forstår godt hvis den er eller bliver en stor succes.
Tanker om København
Jeg kan godt lide København. Her er jeg født og opvokset. En stor landsby eller en lille metropol alt efter temperament. Verdens bedste by ? Nej. Men en rar by i adstadigt tempo. Jeg kan godt lide København (og Frederiksberg). Der er meget jeg savner men det er ikke byens skyld. Jeg savner grønthandlere, slagtere, større udvalg i supermarkederne, flere rigtige butikker med sko, tøj etc. Ikke flere H&M butikker , ikke flere Tiger-butikker, ikke flere kaffesteder med for høje priser og ikke flere Lagkagehuse.
Snart er der kommunevalg. Pt siges det, at knap halvdelen af vælgerne ikke har besluttet sig for, hvor deres kryds skal sættes. Det har jeg heller ikke men jeg ved hvor mit kryds IKKE skal sættes.
Klæder skaber folk
Det er jo et gammelt ordsprog. Og helt forkert er det ikke. Jeg er blevet lidt mere opmærksom på min påklædning og kan ofte mærke en tydelig forskel på, hvordan jeg bliver opfattet, set på og betjent.
Det er ikke derfor jeg klæder mig som jeg nu gør. Ikke at det er over gevind og meget forfængeligt og pyntet. Det synes jeg ikke om . Det er jo ikke et kostume til en forestilling på teatret. Det er glæden ved, at føle sig godt klædt på. Det føles godt. Det føles trygt.
Og jeg har gjort noget som jeg aldrig trods jeg skulle: gået til at skrædder og få lavet et stykke påklædning til mig. Altså syet til mig med mine input. Det er jo vildt ! Vil tro der kommer en opslag når den er klar…om noget tid.
Ramt af udlængsel
I oktober er jeg også været ramt af udlængsel. Jeg har næsten været fysisk dårlig og det har til tider været som en depression.
Der er sikkert flere ting i det men der er et element af eskapisme i det. Flugt er et stærkt ord. Eskapisme lyder bedre. En tur til Paris kan kurere mange sindstilstande. og lysten til “at trykke på køb knappen” har været stor.
Men jeg skol jo ikke klage ! Jeg har været i Paris, i Rom, i Barcelona og i Sanremo i år. Måske er det sådan at rejser er med til at skabe en udlængsel også ? Det er jo ferie. Ferie fra hverdagen. Dagene i et liv består mest af hverdage og derfor skal hverdagen have opmærksomhed.
Men jeg elsker at se noget nyt, dufte og smage. Når jeg er i fx Paris ser jeg ikke TV, ikke Netflix og læser nyheder begrænset. Det kan være svært på en dansk gråvejrsdag i oktober.
Helbred vs Forfængelighed ?
Det er ingen hemmelighed at jeg er overvægtig. Det er jeg åben om. Og i oktober ar jeg gjort mig nogle tanker. Jeg er dog ikke kommet til en konklusion anden at det vil jeg tænke over.
Tanken on Wegovy har jeg men tanken om et voldsom vægttab med massive mængde hængehud skræmmer mig. Helt vildt. Muligt at det vil være godt med vægttabet men det andet er svært. Forfængelighed ? Helt sikkert.
anmeldelser fotografi ide inspiration multipel sclerose Musik Paris rejse tanker tennis udstilling