Hvem kender ikke skuffelsen over, at maden ikke var bedre end den man selv kunne bikse sammen. At vinen var frygtelig dyr og ikke bedre end den du kan købe på pap i Netto ? At betjeningen var upersonlig og sjusket ? Det gider vi simplethen ikke ! Og tager derfor vi gerne på Bistro Boheme.
Jeg har mange minder fra B.93 og Østerbro Stadion, hvor min idrætslærer mente vi skulle lære noget atletik…
I vores tilfælde skulle det gamle rives ned, sættes nyt gisploft op, lægges et nyt gulv, ændres på vandføring, radiatorer skulle flyttes og el skulle lægges helt om.
Vi kan godt lide et starte dagen med en god espresso og en espresso er også godt efter en god midddag.
Tilbage i 1975 var jeg oppe i Eiffel tårnet. Altså helt oppe og jeg husker det som ubehageligt. Tårnet svajede – og det er sikkert godt for ellers var det knækket – og jeg bilder mig ind at jeg huske at jeg klamrede mig til en stolpe.
Som barn havde jeg en del ideer og som barn er man jo ikke hæmmet af “at det har vi prøvet” eller man ser de de titusindevis af forhindringer (som fx økonomi) – man ser bare ideen og den lyser klart fra en skyfri himmel.
“Kondolerer” er på mange måder et fint ord, der opsummere fint og kort og jeg har svært ved at komme på noget bedre. Ihverfald hvis det skal være kort og uden at jeg tudbrøler.
Luciano Pavarotti står for mig som min tids allerstørste tenoer og måske den bedst nogensinden.
Svesken på disken: Madklubben Grill København imponerede ikke….
Det er svært at findes ud af, hvad det er, som gør en glad. Hvad “det gode liv” er. Det burde jo være nemt men det er det ikke.
I dag ærger det mig ,at jeg var kræsen som barn for jeg skulle bare have kylling eller spaghetti med tomatsovs…
Koncerten har ikke været muligt i 18 måneder men nu har jeg billetter til tre koncerter og glæder mig.